1. Links, der er delt med alle
Find filer og mapper delt med hele organisationen eller med alle, der har linket. Det er en almindelig kilde til overraskelser.
2. Løn, HR og ledelse
Placer følsomme dokumenter på websteder med snævert medlemskab. Tjek, at de ikke ligger i en fælles mappe, som mange har arvet adgang til.
3. Gamle Teams og websteder
Teams, der ikke længere bruges, har ofte stadig medlemmer og dokumenter. Arkivér eller ryd op.
4. Eksterne gæster
Gennemgå gæsteadgang i Teams og SharePoint. Fjern dem, der ikke længere skal have adgang.
5. Mærkning af følsomme data
Brug følsomhedsmærkater, hvis jeres licens giver adgang til det, så særligt fortrolige dokumenter håndteres strengere.
6. En kort AI-politik
Skriv på én side, hvad medarbejdere må bruge AI til, hvilke data der ikke må deles, og hvem man spørger, når man er i tvivl. EU's AI-forordning kræver, at virksomheder, der bruger AI, træffer foranstaltninger, der understøtter medarbejdernes AI-færdigheder. En klar politik er et godt sted at starte. Læs mere om AI-politik og AI-forordningen.
Vil I have gennemgangen lavet for jer, kan I læse mere om sikker Copilot-opsætning.